Efterhånden støder vi på de sort/hvide mønstrede kvadrater rigtig mange steder. På plakater, reklamer, pjecer, aviser etc. QR-koder (Quick Responce koder) bliver brugt til at give brugerne mere indhold og andre indholdstyper end teksten på papiret.
Men hvad skal der til rent indholdsmæssigt for at brugerne føler det var besværet værd at stoppe op, tage telefonen frem og scanne koden?
Det snakkes der meget om rundt omkring i kommunikationsafdelingerne og i mediehusene, i forsøget på at få brugerne til at interessere sig for indhold på flere platforme.
For et stykke tid siden offentliggjorde Poynter en lille rundspørge rundt til seks mediehuse, der havde eksperimenteret med at bruge QR-koder i avisen og nogle de pointer der kom ud af rundspørgen var:
1. Indholdet der henvises til skal nøje udvælges: Det kan fx. være fotos, video, databaser, quiz, brugergenereret indhold, sociale medier eller lignende. Det duer ikke blot at give brugeren noget mere af det sammen, fx. mere tekst.
2. Det er vigtigt, at den side koden henviser til kan vises på mobile platforme. Det nytter fx. ikke lige pt. at linke til en Flashfil, hvis man gerne vil give iPhone-brugerne mulighed for også at se med.
3. Lav grundig information om, hvordan koderne virker og hvordan man kan få det til at fungere på mobilen.
Det er en god idé at få inspiration fra andre, der har eksperimenteret med brug af QR-koder. Den oplagte metode er selvfølgelig at afprøve nogle af de mange koder, der sidder rundt omkring. Førstehånds-oplevelsen er god at holde fast i. Hvis jeg føler mig snydt ved at bruge tid på at hente mere indhold via koden, er der nok en vis risiko for, at andre har samme oplevelse. Der findes også flere blogs på nettet, hvor gode eksempler er samlet.
QR-koderne bliver i stor stil brugt til at flytte brugerne fra tekst til andre indholdstyper. Men lokationsbaseret indhold er et andet område, hvor QR-koderne giver nye muligheder. Hele ideen om, at man kan få informationer, når man befinder sig på en given lokation. Et eksempel:
I Søhøjlandet omkring Himmelbjerget er det blevet muligt at vandre rundt i området og på forskellig udvalgte fortællepunkter bruge den mobile scanner til at få mere info om det sted, man står på. Det kan være lydfiler, video eller tekst, der bidrager med historisk, kulturelt eller lignende indhold.
Det geniale ved QR-koden er, at det er meget nemt at skifte indholdet ud, fordi koden udelukkende henviser til en webside. Man skal altså ikke rundt og skifte koderne ud på lokationen.
Ulempen ved QR-koder i forbindelse med turisme er, at de kræver man har adgang til nettet fra telefonen. Fx. via 3G. Det kan være en pebret affære, hvis man er hollandsk turist i Søhøjlandet eller dansk turist i USA.
Sådan ser koderne ud på de pæle Destination Skanderborg har sat op på en række steder i Søhøjlandet:
