Scan dokumenter med din smartphone

Slut med at stå hos offentlige myndigheder og afskrive dokumenter i hånden eller håbe på, at nogen har tid til at lave en kopi – i visse tilfælde mod betaling. Med en smartphone i lommen og en scanner-app på telefonen, kan du på stedet selv scanne dokumenter, gemme dem som pdf-filer og derfor på en meget enkel måde få indholdet med dig hjem.

Du kan affotografere en række sider og scanne dem, så de bliver til ét dokument. Dokumentet kan du videresende direkte som email, til din Dropbox, Evernote, Google Docs eller WebDAV.

Der findes scannerprogrammer til både Android og iPhone. Nogle er gratis med dertil hørende pop-up reklamer andre koster ca. 30 kr. Her kan du se et eksempel på brug af appen Camscanner, der findes både til iPhone og Android:

Mobilscanneren er ikke kun nyttig for journalister, der skal have dokumenter fra offentlige myndigheder. Jeg har selv brugt den til scanning af pas i forbindelse med visumansøgning, til noter, tekst osv. som jeg kun har på papir men gerne vil have gemt i elektronisk form.

Men er det lovligt at bruge scanneren hos en offentlig myndighed eller f.eks i retten, hvor det også kun er muligt enten at afskrive dokumenter eller mod betaling at få en kopi med sig? Intet tyder på, at det skulle være ulovligt. Læs Oluf Jørgensens indlæg om det retlige spørgsmål vedr. scanning af denne type dokumenter.

Tags: , , ,

No comments yet.

Leave a Reply